MobileContent klar i Aalborg

MediaWatch

Her kan både små iværksættere og større virksomheder teste idéer, koncepter og produkter i et fuldt udstyret laboratorium for mobile teknologier, så de inden igangsætning af 3. generations mobiltelefonien har en færdig og køreklar løsning.

Laboratoriet tilbyder også forretningsmæssig rådgivning og sparring i et Business Advicory Board bestående af repræsentanter fra Sonofon, Ericsson, NOVI og IT-Akademiet. Desuden vil MobileContent afholde konferencer, gå-hjem-møder og udsende nyhedsbreve.

- Gennem et tæt samarbejde med teleoperatører, mobiltelefonproducenter, netværks- og indholdsleverandører vil MobileContent gøre Nordjylland og Danmark til udviklingsmetropol i spændingsfeltet mellem alle aktører inden for telekommunikation, siger Henrik Bruun, direktør i MobileContent.

I løbet af de næste to og et halvt år støtter Fyrtårnscentret projekt MobileContent med ca. 2.2 mio. kr. MobileContent har et budget på ca. 6.6 mio. kr. i projektperioden.

Lanceringen sker fredag mellem kl. 10-13 i NOVI 4, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu