TDC-direktør til standardiseringsråd

MediaWatch

Jørgen Friis er teknisk direktør i TDC Tele Danmarks Netdivision og blev før påske på en generalforsamling valgt til posten som vicedirektør for den europæiske standardiseringsorganisation på telekommunikationsområdet, ETSI (European Telecommunications Standards Institute).

- Hr. Friis har mere end 10 års erfaring inden for telekommunikation og har arbejdet med de fleste aspekter af branchen, specielt den tekniske side, og han er også velkvalificeret inden for ledelse, skriver ETSI i en pressemeddelelse.
Efter flere runder, hvor mange ansøgere blev sorteret fra, foregik den endelige udvælgelse blandt nogle få kandidater på generalforsamlingen. Jørgen Friis afløser Bridget Cosgrave, der har været vicedirektør i de sidste fem år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu