Nasdaq ned efter nye nedjusteringer

MediaWatch

Nasdaq indekset faldt med 5,99 procent til 1.854,13 og teknologiindekset er nu 63 procent fra sit højeste den 10. marts sidste år. Ligeledes faldt Dow Jones indekset 1,63 procent til 9.785,35, hvor 27 ud af de 30 bluechip-selskaber endte dagen i minus. I Dow Jones aktierne var det især nyheder om afskedigelser i mediegiganten Walt Disney der bidrog til den sure stemning.

Nortel Networks faldt 16,5 procent og trak andre teleudstyrs- og fiberoptikproducenter med. Cisco faldt cirka 13 procent. Juniper Networks måtte ned med 16,8 procent. Og Corning faldt næsten 14 procent.

Dagens hårdeste medfart fik den dominerende udbyder på markedet for håndholdte computere - Palm, der efter sin indtjeningsadvarsel og annoncering af afskedigelser fik barberet 40 procent af aktiekursen.

Iagttagere henviste til at portefølje-managers simpelthen ikke ønsker at blive fanget med store beholdninger af de mest risiko-betonede tech-aktier når selskaberne annoncerer deres kvartalsresultater.

De sidste dage af marts og begyndelsen af april skønnes at ville blive præget af indtjeningsadvarsler, som i vidt omfang vurderes at ville skuffe investorerne. De faktiske første kvartalstal vil begynde at strømme ind midt i april måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu