Satelliter for milliarder

MediaWatch

Sent mandag forlød det, at de to selskaber er tæt på enighed, hvilket betyder, at SES formedelst godt 5 milliarder dollar kan overtage GE's satellit-enhed GE Americom, skriver Wall Street Journal.

Hvis forhandlingerne skulle glippe, menes GE at have yderligere to bydere på satellit-enheden. Disse er amerikanske Echostar Communications samt den internationale satellitorganisation Intelsat. Især sidstnævnte har været særdeles ivrig efter at overtage GE's selskab, og har angiveligt været parat til at overgå SES' bud.

Såfremt SES vinder, vil det fremover kunne smykke sig med titlen som den største satellitoperatør med en flåde på 28 satelliter, global rækkevidde og en omsætning i milliardklassen i dollar. Ydermere vil det samtidig få fodfæste på det vigtige amerikanske satellitmarked.

GE Americom vil i forbindelse med overtagelsen udvide sin aktiekapital, hvorved GE overtager en fjerdedel af selskabets aktier, mens SES kommer i kontrol over den bestemmende andel af aktierne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu