Ny chefredaktør til Mandag Morgen

MediaWatch

Peter Kjærgaard skal først og fremmest beskæftige sig med den journalistiske udvikling og løbende produktion af ugebrevet og fungere som medredaktør for ugebrevets grundlægger, hidtidige udgiver og chefredaktør Erik Rasmussen.

Med virkning fra 1. januar indtrådte konsulentvirksomheden Catenas med en 25 procents andel i ejerskabet af ugebrevet. Erik Rasmussen har med udnævnelsen af Peter Kjærgaard sikret sig bedre tid til at deltage i udviklingen af Mandag Morgens internationale aktiviteter omkring udnyttelse af Internettet og etablering af nye "tænketanke" i samarbejde med Catenas og andre strategiske partnere.

Peter Kjærgaard kom til Erhvervsbladet fra en stilling som leder af De 3 Stiftstidenders og JydskeVestkystens fælles Københavns-redaktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu