Ny norsk mobiltelefon på markedet

MediaWatch

Den nye Magcom-telefon kan ikke bare vise WAP-sider, den indbyggede browser kan også klare almindelige Internet-sider, der er programmeret i den seneste version af HTML (4.0). Telefonen minder på den måde om avancerede lomme-PC-modeller fra Motorola og Ericsson.

Markedschef i Magcom, Eirik Gundersen, erkender overfor digitoday.no, at telefonen minder om modeller fra Ericsson og Motorola, men fremhæver særligt, at man kan se på alle almindelige Internet-sider med telefonen. Skærmen er stor og detaljeret nok til, at man for eksempel kan læse avisartikler, siger han.

Udover browser til Internet- og WAP/WML-sider, har MagCom-telefonen også en elektronisk kalender. Selskabet fortæller, at produktionen er begrænset til 3.000 telefoner i måneden, og at den internationale lancering afhænger af, hvordan telefonen bliver modtaget i Norge.

Bag det nye selskab står en række tidligere topmedarbejdere fra blandt andre Ericsson, NetCom and Telenor Mobil.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu