DoCoMo vil udvide i-mode

MediaWatch

Ifølge Keiji Tachikawa, præsident for NTT DoCoMo, ventes selskabets indtjening før skat at overstige den hidtidige forventning på 665 milliarder yen. Nettoindtjeningen ventes dermed at slå de 347 milliarder yen, som har været det forventede mål indtil nu, skriver Financial Times.

NTT DoCoMo lægger samtidig op til en udvidelse af dets i-mode mobile telefon netværk i Europa og USA i løbet af det kommende år. Selskabet, der leverer både det trådløse netværk og internet access servicen til i-mode, planlægger ligeledes at åbne sit i-mode internet netværk for andre ISP'ere inden for de kommende to år.

Det japanske selskab er i dag den eneste operatør på verdensplan, der har succes med at udbyde mobile internet services. Dette har skabt pres på selskabet for at tillade andre operatører adgang til dets netværk. NTT DoCoMo har nu flere end 20 millioner i-mode abonnenter.

NTT DoCoMo har i dag investeringer i hollandske KPN Mobile, Hutchinson 3G UK Holdings samt amerikanske AT&T Wireless.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu