TV 2 afviser Zulu-krise

MediaWatch

Det skal sikre, at hovedkanalen kan sende en bredere public service-flade, mens Zulu kan agere bolværk og fastholde annoncekronerne, der kommer fra de yngre målgrupper. Foreløbig er øvelsen ikke helt lykkedes. Årsagen er formentlig, at kanalen ikke har breaks, og at salget af søsterkanalen i forhold til hovedkanalen ikke er optimalt. Desuden har reality-TV haft en effekt på seervanerne i 2001. Fænomenet har flyttet de 15-30 årige over til især TvDanmark2.

Mediabureauet OMD vurderer i næste nummer af Nyhedsbrevet Mediawatch, at TV 2 Zulu ikke har bidraget med dét, som annoncørerne efterspørger, nemlig en "unik" nettodækning på reklamer i yngre målgrupper. Det har bureauet undersøgt ved at beregne den ugentlige nettodækning på reklamer for samtlige danske kommercielle stationer inklusive TV 2 Zulu. Herefter beregnede bureauet den samme dækning uden TV 2 Zulu. Forskellen mellem disse to tal viser i målgruppen 15-34 år, at TV 2 Zulus unikke ugentlige dækning på TV-reklamer kun har ligget mellem 0 og 0,3% siden stationens lancering.

I Børsen MedieMarked hævdes det i dag, at reklameindtægterne på TV 2 Zulu er meget lave, og at Zulu har kurs mod et millionunderskud. Kanalen står overfor en krise med et milliontab på op mod 100 mill. kr. Tal fra Initiative Universal viser endvidere, at der foreløbig ikke er udsigt til en vending i seertallene for Zulu, som har nået sit hidtil laveste niveau.

- Jeg kan ikke bekræfte de tal, som Børsen har fremme i dag. De må stå for bladets egen regning. Men der er intet overraskende i, at det tager tid at løbe en ny kanal i gang, siger informationschef Lasse Bjerre, TV 2 til Mediawatch.

- TV 2 Zulu udvikler sig godt og fornuftigt. Lad mig blot nævne, at Zulu i aftes (tirsdag) havde den højeste share - 6,4% - til dato i 21-50 universet. Det er ganske fint, siger Lasse Bjerre

TV2 har hele tiden fokus på nye initiativer både på programfladen og på reklamesalget. Og indtil videre har både seertallene og reklamesalget udviklet sig som forventet, oplyser informationschefen.

Han fremhæver nye initiativer som serien "Langt fra Las Vegas", som har mange seere i målgruppen. Seneste afsnit havde 110.000. Snart har Zulu premiere på et nyt satirisk program, der hedder Løjserne. Desuden vender Åndernes Magt tilbage. Alt i alt nye danske programmer som er stærke kort for Zulu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu