Napsterblokering lykkedes

MediaWatch

Da firmaet onsdag satte sit filter på serverne, faldt antallet af sange drastisk. Før implementeringen havde hver bruger i gennemsnit 172 delte filer, men det faldt med 59 procent til 71 sange, skriver Reuters. Men det er ikke kun antallet af sange, der er faldet. Der er også kun blevet downloadet omkring halvdelen af det antal filer, der normalt ryger igennem firmaets servere.

Analytikere betragter blokeringen som en succes, og mener at man i takt med, at der kommer nye sange på listen over blokerede filer, vil være i stand til at forhindre det meste ophavsretligt beskyttede musik i at blive udvekslet.

Firmaet selv har ikke udtalt sig om situationen, men annoncerede fredag, at de havde blokeret 115.000 forskellige filer, der omhandlede 26.000 sange, og igen mandag at man havde blokeret et ukendt antal filer for at sætte endnu 60.000 sange på listen over filtrerede sange.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu