Telia sælger telemarketing-enhed

MediaWatch

Telia fortsætter nu tilpasningen af sine operationer. Frasalget af DRS, der leverer telemarketing, direct marketing samt contact centre services, giver det svenske teleselskab 55 millioner svenske kroner i indtægt og fortsætter strømliningen af selskabet.

DRS har i dag 1200 ansatte fordelt på syv lokationer herunder en i Danmark. De resterende seks fordeler sig med en i Finland, to i Norge samt tre i Sverige. Samlet set betjener selskabet flere end 100 klienter og havde i 2000 en samlet omsætning på 320 millioner svenske kroner.

Køberen det hollandske SNT Group skal i alt betale 101 millioner svenske kroner for overtagelsen af Telia enheden.

SNT har i dag flere end 5500 ansatte fordelt på 26 branches fordelt ud over Europa. Norden er repræsenteret ved Danmark, Sverige, Norge og Finland, mens de resterende befinder sig i Holland, Belgien samt Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu