ITEK sænker skøn over IT-mangel

MediaWatch

Det vurderer brancheforeningen ITEK i sin nye rapport om arbejdsmarkedet 2002-2003. Dermed sænker brancheforeningen ganske kraftigt sine tidligere vurderinger, der lød på 42.500 ubesatte stillinger over de næste par år.

ITEK opgør branchens umiddelbare behov til 3.700 personer med relevante kvalifikationer, og skriver, at det særligt er inden for de lange videregående uddannelser, at branchens virksomheder har og får svært ved at rekruttere.

Virksomhederne ønsker, at 30 procent af stillingerne besættes med personer med særlige kompetencer fra en lang videregående uddannelse samt 30 procent fra mellemlange videregående uddannelser. ITEK mener ikke, at branchen vil kunne opfylde sine behov for medarbejdere med de rette kompetencer ved at rekruttere og efteruddanne andre faggrupper.

I en kommentar til rapporten siger EDB-fagets fagforening PROSA, at vurderingen af den umiddelbare mangel på arbejdskraft svarer nogenlunde til arbejdsløsheden inden for PROSA, HK og Ingeniørforeningen. PROSA finder det derfor svært at forstå, hvorfor ITEK peger på import af udenlandsk arbejdskraft samt efteruddannelse af akademikere og ingeniører som en mulighed.

- Det nemmeste og mest hensigtsmæssige må være at uddanne personer, som positivt har valgt IT-faget, og som i mange tilfælde har flere års erhvervserfaring, siger PROSA i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu