Fald overalt efter US-kursdyk

MediaWatch

Japanske investorer har fortsat udsalget af især teknologiaktier og det japanske Nikkei-indeks tilføjede endnu et 3 procents kursfald til de foregående dages fald og ligger fortsat i sit laveste niveau i over 16 år.

I Europa ligger samtlige indeks ligeledes lavere. London markedets FTSE 100 over de 100 største aktier ligger 1,33 procent lavere. Det tyske DAX indeks ligger 1,02 procent lavere og er gået under det psykologiske 6.000 skel. Paris ligger 1,22 procent lavere og det svenske OMX ligger nede med 2,73 procent hårdt ramt af Ericssons profitwarning.

Herhjemme lå KFX-indekset klokken 11:45 lige under 300-skellet i 299,86. Dette modsvarer et fald på 7,71 indekspoint hvilket er godt 2,57 procent lavere.

Nasdaq-kursfølsomme GN Store Nord ligger 5 kroner lavere i kurs 94 - 5 procent lavere. NKT - der ligeledes er fiberoptikrelateret ligger i kurs 1230 og 5,75 procent lavere. Lidt bedre går det for i-data, der kun har sat 2,7 procent til og ligger i 143 kroner. Tele Danmark ligger 9 kroner lavere i kurs 271 - svarende 3,2 procent lavere i forhold til gårsdagens lukkekurs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu