Microsoft og eBay i ny alliance

MediaWatch

Alliancen kan, såfremt den bliver en realitet, ende med at få signifikant betydning for eBay, når selskabet ekspanderer væk fra sit kerneområde, der er de netbaserede auktioner. Samtidig er der tale om et af de største bidrag til dato for Microsoft's brede internetinitiativ kaldet .NET, skriver Wall Street Journal.

Ifølge begge selskaber vil alliancen være med til at integrere deres respektive sites. Således er en mulig plan, at for eksempel mindre selskaber skal have muligheden for at nå eBay's markedspladser på Internettet via Microsoft's bCentral service.

Microsoft's "Passport", en service der bygger på online-autorisation og hvis tekniske opbygning er skabt så det er muligt for folk at bruge et almindeligt brugernavn samt adgangskode til en række af forskellige e-handels sites, er ligeledes blandt de tiltag, som eBay ønsker at implementere.

Gil Penchina, eBay's direktør for forretningsudvikling siger, at selskabet på mange måder ser Microsoft som en rollemodel.

Begge selskaber har dog grund til at række hånden frem. eBay fordi væksten i onlineauktionerne synes at stagnere og Microsoft i forsøget på at sikre en fortsat indflydelse på softwareudviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu