Christiansborg får nyt telesystem

MediaWatch

Christiansborgs nye kommunikationssystem skal servicerer dem, der kontakter Folketinget og give stedets medarbejdere bedre mulighed for at styre deres hverdag. Ud over de almindelige egenskaber som e-mail, fax, voice mail og personsøgesystem, har Tele Danmark udviklet en række nye features, der skal lette hverdagen for de arbejdende i Folketinget - både folkevalgte og ansatte.

Det drejer sig blandt andet om "tilstedesystemet" Blue Tooth, der registrerer, om Folketingsmedlemmerne befinder sig på Christiansborg, en telefonsluse, hvor brugeren selv bestemmer, hvem han ønsker at modtage opkald fra, og en tvangsændring af mobiltelefonen, så den kun kan bruges som lydløs personsøger, når medlemmerne opholder sig i Folketingssalen.

Det nye system bliver sat i drift omkring nytår, men allerede nu har en lang række danske virksomheder vist interesse for det. Salgsdirektør Søren Stryhn fra TDC Erhverv ser et stort potentiale for det nye telekommunikation system, som for eksempel tjenesten der giver brugerne på Christiansborg adgang til Folketingets Intranet fra deres mobiltelefon.

Folketinget har lagt stor vægt på, at systemet er fremtidssikret, og derfor skal det også løbende kunne opgraderes - f.eks. når UMTS-mobiltelefonerne kommer på markedet.

Prisen for det nye telekommunikationssystem er cirka 21 millioner kroner. Systemet er designet af Tele Danmark med Ericsson og Level/8 som underleverandører.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu