SBS vil vende aktiefald
SBS Broadcasting, der ejer blandt andet TvDanmark1-2 samt radiostationerne Voice og PopFM, har problemer med aktieværdien på Nasdaq. Nu prøver SBS Broadcasting's leder, Harry Sloan, at få liv i aktien igen ved at lancere et nyt nordisk produktionsselskab sammen med Fox og Rupert Murdoch.
SBS Broadcasting handles i dag til cirka 26 dollar på Nasdaq-børsen. Der er imidlertid et stykke op til rekorden for 12 måneder siden. I marts 2000 blev SBS-aktien handlet for 77,12 dollar. I december var samme aktie nede i 17,2 dollar. I 2001 har Sloan og SBS således oplevet en optur, der dog ikke kompenserer for faldet i 2000.
SBS' rutsjetur på børsen skyldes til dels svage økonomiske resultater. Sloan er kendt for at spille på høje forventninger, men i den sidste tid har han ikke kunnet indfri disse forventningerne, skriver det norske fagblad Kampanje.