Framfab frasælger reklameselskab

MediaWatch

Framfab's nye strategi om at fokusere på kerneområder har bevirket, at internetkonsulenten nu trækker sig ud af sit danske reklameselskab. De to selskaber, der fusionerede i sommers, vil fortsat arbejde sammen og aktivt holde øje med mulige joint-ventures i fremtiden.

Køberen af reklameselskabet er dets egen ledelse, der fremover vil drive selskabet videre under navnet Halbye & Kaag A/S.

Steen Halbye, administrerende direktør for det danske reklameselskab, oplyser over for Mediawatch, at separationen sker som en naturlig følge af Framfab's ændrede strategi. - Vi har været utroligt glade for samarbejdet og har i den tid der er gået lært meget af Framfab, således Halbye. Han siger endvidere, at man ser frem til at fortsætte samarbejdet.

Halbye & Kaag A/S, som blandt andet står bag Carlsbergs reklamespot "Et par Carlsberg kommer på bordet", og Egmonts "Anders And - vores historier er bedre end dine" ønsker ikke at oplyse de finansielle betingelser for handlen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu