TDC forsinket med kabel-internet

MediaWatch

Det er især efterspørgslen blandt kunderne, der er kommet bag på TDC Kabel TV, siger produktdirektør Jes Nicolajsen. En anden årsag til forsinkelsen er, at TDC tilsidesætter de almindelige kabel-tv kunder til fordel for store boligforeninger, skriver Internetavisen Jyllands-Posten.

Nettet udbygges først, der hvor efterspørgslen er størst, siger produktdirektøren. Indtil videre er opgraderingen af nettene gennemført i Århus og Aalborg samt i dele af Odense, Frederiksberg og Hvidovre.

TDC ønsker ikke at oplyse, hvor mange kunder der i dag har fået højhastighedsinternet via kabel-nettet. - Men det går hurtigere, end vi havde ventet, siger Jes Nicolajsen. TDC Kabel TV startede sidste år opgraderingen af kabel-tv nettene, så der kan sendes og modtages data begge veje.

Med et kabel-modem kan man surfe på Internet via kabel-tv nettet med en langt højere hastighed end på en almindelig telefon- eller ISDN-linie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu