Dansk mobilmarked for hårdt

MediaWatch

Derfor er det ikke den halve milliard kroner, som en ny UMTS-licens koster, der alene afgør, hvorvidt det bliver muligt for nye mobiloperatører at etablere sig i Danmark. - Det er alt for dyrt at komme ind på markedet i Danmark, siger John Strand. Han er overbevist om, at selskabernes udgift til at få nye kunder, og ikke mindst til at fastholde dem, kommer til at overhale prisen på både licenser og etablering af det flere milliarder kroner dyre UMTS-netværk. Det skriver Berlingske Tidende.

Det skyldes først og fremmest den danske købelov, som betyder, at teleselskaberne ikke kan binde kunderne til et abonnement i mere end seks måneder. I f.eks. Storbritannien og Tyskland kan man binde folk i op til to år. UMTS-telefonerne bliver så avancerede, at prisen vil løbe op i 9.000-15.000 kroner pr. styk.

- Det får du ingen kunder til at betale, siger John Strand. Derfor skal teleselskaberne ind og give tilskud, men de kan ikke nå at tjene dem hjem, hvis kunderne kun må bindes i seks måneder.

John Strand mener, at fire UMTS-licenser ville være passende i et land med 40 millioner indbyggere, men ikke i et lille land som Danmark. Der er for få kunder, for mange operatører, for lidt trafik osv. - Og så bliver det jo ikke lettere, hvis man skal betale en halv milliard for at komme ind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu