RTX Telecom indgår CDMA-kontrakt

MediaWatch

RTX Telecom, der i regnskabsåret 1999/00 iværksatte en vidtrækkende udvikling inden for CDMA-teknologien, har nu ifølge egne oplysninger sikret sig en betydningsfuld udviklingskontrakt med en af mobilbranchens førende fremstillere.

Selskabet angiver ikke navnet på fremstilleren, men udtrykker tilfredshed med at dets indsats på CDMA-området gennem den nye kontrakt bliver anerkendt, og at det styrker tilliden til at den valgte strategi er rigtig.

CDMA, der er standard for mobiltelefoni i USA, Japan og Korea, har i forhold til den europæiske pendant, GSM, sin fordel i en bedre udnyttelse af operatør netværk. RTX Telecom samarbejder med den amerikanske halvlederproducent LSI Logic på området.

Kontrakten ventes at have positiv indflydelse på selskabets omsætning og overskud for det indeværende regnskabsår, der slutter 30 september.

RTX Telecom ændrer dog ikke de generelle forventninger til året, som fortsat er sat til en vækst før finansielle poster på 30 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu