Piratkopier på kommunens server

MediaWatch

IT-afdelingen i Gentofte Kommune har længe haft en mistanke om, at hackere ind i mellem var på besøg. Da man tirsdag i denne uge med sikkerhed konstaterede, at nogle servere blev misbrugt, slog man straks alarm til politiet. Politiets computer-unit kunne fastslå, at en hacker arbejdede gennem et abonnement hos World Online, skriver Berlingske Tidende.

Med en dommerkendelse kunne politiet finde hackerne, der havde lagret film svarende til tre gigabyte på kommunens harddisk. To mænd på 22 år opholdt sig i en lejlighed på Amager, hvor de var i færd med at hente film ned fra Internettet. Efter afhøring er de to mænd blevet sigtet for hacking efter straffelovens paragraf 263.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu