Yahoo betalingskoncept koster kunder

MediaWatch

Tilbagegangen for auktionstjenesterne er ifølge analytikerne værre end forventet. Planen om at opkræve brugerbetaling fra dele af Yahoos omkring 55 millioner amerikanske besøgende er et led i en større omlægning af indtægtsstrategien, der skal gøre portalen mindre afhængig af reklameindtægter. I dag udgør reklamer omkring 90 procent af portalens samlede omsætning.

Ifølge Merrill Lynch havde Yahoo forud for indførelsen af brugerbetaling 3-4 millioner daglige auktioner på verdensplan. Heraf stammede de to millioner fra USA. Oprindeligt havde Merrill Lynch estimeret, at brugerbetalingen ville generere 16-30 millioner dollar i år.

Nu anslås auktionslistningerne at være faldet til omkring 200.000 i USA, hvilket i så fald vil generere 6-10 millioner dollar i omsætning. Yahoo opkræver mellem 25 cents og 2,25 dollar for en listning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu