Microsoft klar til appel

MediaWatch

Microsoft's advokater vil på morgendagens møde i den amerikanske Appelret fremlægge synspunkter, der skal søge at fastslå, at selskabet har optrådt fuldt ud lovligt, at dommer Thomas Jackson Penfield's dom var forkert og selve strafudmålingen ekstrem, skriver CNN.

Ifølge adskillige juridiske analytikere fremstår USA's Appelret som det bedste bud på, at softwaregiganten har en reel chance for enten helt at omstøde den nuværende dom, eller i det mindste blødgøre aspekterne ved den nuværende. Appelretten dømte således til Microsoft's fordel i en relateret sag tilbage i 1998.

En advokat, der tidligere repræsenterede New York's statsadvokat i forbindelse med sagen, mener, at Microsoft vil være mere end tilfredse med, at trække en del af de mest negative aspekter ud af sagen og derefter søge en kompromisløsning med en mere venligstillet administration.

En del tyder på, at den nye Bush-administration vil betydeligt venligere stemt overfor softwaregiganten end den hidtidige Clinton-administration var. En eventuel svækkelse af sagen vil kunne føre til, at antimonopol håndhævere i den nuværende administration vil søge en kompromisløsning.

Microsoft har ikke ønsket at kommentere appellen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu