Strid om e-standard løst

MediaWatch

International Business Machines, IBM, og en gruppe af verdens øvrige førende teknologikoncerner har indvilliget i at benytte Microsofts standard for varehandel via Internettet. De to dominerende koncerner har i længere tid rivaliseret om en standard for udveksling af varer over Internettet. Det skriver Reuters.

IBM startede med sin standard i 1999 sammen med en gruppe på omkring 130 teknologivirksomheder, inklusiv BEA Systems og Sun Microsystems. Sammen implementerede Oasis, som var gruppens fællesnavn, standarden ebXML (for electronic business XML), ider er en serie af specifikationer, som definerer hvordan virksomheder kommunikerer med hinanden I forbindelse med køb og salg over Internettet.

Microsoft har siden slutningen af 1999 arbejdet på at udbrede den såkaldte SOAP-standard, eller Simple Object Access Protocol, en standard, som på visse områder konkurrerer med ebXML.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu