Nye UMTS-master gør nettene lønsomt

MediaWatch

Teleteknikselskabet, Radio Components, har udviklet en ny løsning som kan gøre UMTS-nettet lønsomt for de teleoperatører, som har sikret sig en UMTS-licens i Sverige. Den nye løsning bygger på, at telemasterne er så tilpas høje at de dækker et større område og dermed kan opføres i et væsentligt mindre antal, skriver DagensIT.

Ifølge Radio Component's administrerende direktør, Torbjörn Johnson, vil de 240 meter høje UMTS-master yde en 40 gange bedre dækning i forhold til de tidligere planlagte master. Og trods det at de er tre gange så dyre at producere, vil omkostningerne være mindre end 10 procent af de beregnede omkostninger for de nuværende.

Et betydeligt mindre antal master vil ligeledes mindske energiomkostningerne forbundet med selve driften. Det miljømæssige aspekt må dog vejes op imod, at de væsentligt højere master vil være mere iøjnefaldende.

Såfremt teleoperatørerne vælger at opføre Radio Component's master, må de enkelte kommuner tage stilling til den nye løsning og bygge- og miljehensynene.

Dette kan indebære en forlængelse af selve forhandlingstiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu