Mobilt Internet imponerer ikke

MediaWatch

Det viser en ny undersøgelse, som konsulentfirmaet Accenture har gennemført i USA, Storbritannien, Tyskland, Finland og Japan. De fleste brugere i undersøgelsen sagde, at de synes godt om ideen om det mobile Internet, men at de i praksis finder det lettere at komme på nettet fra pc'en. Det skriver SiliconValley.

Det er særligt prisen på de trådløse tjenester, eller de små skærme på det meste håndholdte udstyr, brugerne er utilfredse med. Andre brugere mener, at dataoverføringen er for langsom.

Undersøgelsen - der blev gennemført online - fastslår, at kun 15 procent af de brugere, der har mobiltelefon eller andet bærbart udstyr, bruger det til at koble sig på Internettet. Der er imidlertid store nationale forskelle. 72 procent af de japanske mobil-ejere kobler sig på Internettet mod kun 6 procent i USA. Mindre end 1 procent bruger deres mobile udstyr til online-indkøb.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu