Ny bankfusion overgår Nordea

MediaWatch

Den nye fusionerede bank bliver i givet fald Nordens største finansielle gruppe foran Nordea, som blev skabt ved fusionen af danske Unibank og MeritaNordbank. Den nye bank bliver desuden Europas største Internetbank med cirka to millioner kunder.

Dermed vurderes SEB Swedbank, som bliver navnet på den nyfusionerede bank, netop at have nået den kritiske masse af kunder, som der forudsættes for at ekspandere ud i Europa gennem alliancer såvel som eksisterende initiativer, skriver Financial Times.

SEB og Swedbank er i dag henholdsvis Sveriges anden- og tredjestørste banker, og fusionen afvikles ved at SEB - den mindste af de to - overtager 51,5 procent af dets rival Swedbank.

Tilsammen besidder de to banker aktiver for 2.052 milliarder svenske kroner og har i alt 35.000 medarbejdere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu