Endnu en Yahoo-topchef fratræder

MediaWatch

Savio Chow, der er administrerende direktør og vice præsident for Yahoo's operationer i Asien, eksklusiv Japan og Syd Korea, fratræder af personlige årsager. Det skete fredag, kun én dag efter at topchefen for Yahoo Europe, Fabiola Arrendondo, meddelte, at hun ville gå, skriver Financial Times.

Lederflugten rejser bekymringer om at Yahoo's amerikanske ledelse i deres iver efter at reducere firmaets afhængighed af de stærkt faldende reklameindtægter, har mistet overblikket over Yahoo's stærkt voksende internationale forretninger - som de af samme grund, bliver desto mere afhængige af.

Yahoo's problemer med de stærk faldende reklameindtægter, som genererer omkring 90 procent af firmaets omsætning, stiller spørgsmål ved portalens evne til at operere som et selvstændigt selskab. Yahoo har dog stadigvæk en nettokassebeholdning og et positivt cash-flow, og den magtfulde Masayoshi Son's Softbank som ejer af 54 procent af aktierne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu