Deutsche Telekom annoncerer frasalg

MediaWatch

Deutsche Telekoms planlagte frasalgsstrategi går blandt andet ud på at afhænde en andel i det amerikanske teleselskab Sprint for omkring otte milliarder euro, bygninger for omkring 2,5 milliarder og de dele af dets kabelnetværk, som ikke er direkte relateret til kernestrategien, skriver Bloomberg.

Endelig oplyser Deutsche Telekom, at det forventer at rejse omkring 10 milliarder euro ved at lade mobilselskabet T-Mobile børsnotere. Planen er, at det kommer til at ske i løbet af fjerde kvartal i år.

Deutsche Telekom noterede sig et tab på én milliard euro i fjerde kvartal 2000, hovedsageligt forårsaget af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med opkøb af andre selskaber og erhvervelse af licenser til tredje generations mobiltelefoni. Tabet i fjerde kvartal var Deutsche Telekoms første siden det gik på børsen i 1996.

Nedtrapningen af Deutsche Telekoms ekspansionsstrategi sker efter, at selskabet har brugt mere end 80 millioner euro på at købe sig adgang til at levere tredje generations mobiltelefoni. Forrige år bevirkede det, at gælden steg til 60,3 milliarder euro, svarende til mere end halvdelen af selskabets markedsværdi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu