ETrade lancerer m-handel i Japan

MediaWatch

Japans største specialiserede aktiehandelsfirma, ETrade, har indgået et samarbejde med den verdensførende PDA-producent Palm, om at udvikle en ny software platforme for mobil handel med aktier, skriver Reuters.

Ved hjælp af denne software vil ETrade give investorer hurtig adgang finansielle informationer og til at handle japanske aktier via Palm's håndholdte computere.

ETrade har siden november forrige år leveret børstjenester via i-mode mobiltelefoner i samarbejde med mobiloperatøren NTT DoCoMo. De i-mode baserede aktietjenester udgør nu cirka fire procent af ETrades samlede online transaktioner.

Der er lagt op til hård konkurrence på det mobile Internet marked i Japan. Til sommer kommer Palm og rivalen Handspring med Internet-kompatible lommecomputere, og i årets anden halvdel følger elektronikgiganterne NEC og Toshiba med deres modeller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu