Mobiltelefoni sender flere i retten

MediaWatch

Skyldnerne er typisk unge i alderen 18-35 år, der taler så meget i mobiltelefon og sender så mange SMS-beskeder, at regningen kommer som et chok for dem. - Det er en ny tendens, som er opstået inden for de seneste to år. Jeg har ret mange sager på mit bord, specielt med unge mennesker, der har fået en gæld på mellem 5.000 og 30.000 kroner, siger politikommissær Erik Boisen fra Ordenspolitiets eftersøgningsafdeling i København. Det skriver Berlingske Tidende.

Samme melding kommer fra fogedretterne i både København og Odense. - Vi har en del sager med endog særdeles store telefonregninger. Det er ikke noget, vi så for fem år siden, siger Mette Brock Hansen, chef for fogedretten i Odense.

Problemet er, at mobilselskaberne bruger en aggressiv markedsføring og lokker med mobiltelefoner til 399 kroner, mener Anders Hjorth Jensen, konsulent ved Forbrugerrådet. Med i købet er hæftet et abonnement på mindst seks måneder, hvilket står med småt. I nogle tilfælde koster det op til fem kroner i minuttet at ringe, siger han, og peger på, at mobilkunderne bør have mulighed for at binde sig for en kortere periode.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu