Cell ud af 2000 med underskud

MediaWatch

2000 blev et resultatmæssigt set dårligt år for den svenske netkonsulent Cell. Hvor året før bød på et overskud i omegnen af 60 millioner kroner, måtte selskabet i det netop overståede regnskabsår indkassere et underskud på godt 189 millioner kroner. På den baggrund har selskabets ledelse halveret forventningerne til markedsvæksten i 2001, skriver Dagens Næringsliv.

Ifølge administrerende direktør, Sverre Hurum, har selskabets udenlandske investeringer klaret sig rimeligt og trods det han ikke ønsker at oplyse konkrete tal, viser moderselskabets rapport, at de internationale forretninger kun står for 10 af de godt 189 millioner som selskabet tabte i 2000.

Blandt Cell's hovedopgaver i det forgangne år var fusionen mellem Cell Networks og Mandator og målsætningen for 2001 er nu, at vise hvad det sammenlagte selskab kan udrette.

Analytikerne havde forventet et bedre resultat end det offentliggjorte og resultatet har indtil nu været, at Cell-aktien har oplevet kursnedgang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu