Download software hos Amazon

MediaWatch

I bestræbelserne på at gøre online detailbutikken Amazon overskudsgivende annoncerede selskabet for nylig en indskrænkning i de dele af produktporteføljen, der er omkostningskrævende at lagerhåndtere og som falder uden for selskabets kernevirksomhed: bøger, musik og videoer.

Med introduktionen af den nye butik satser Amazon på et sikkert salgshit, der ikke fordrer omkostningskrævende lagerplads. Software til download var et af de første tilgængelige detailprodukter på nettet og er fortsat et allestedsnærværende produkt i nethandlen. Hos online konkurrenten Barnes & Noble har computersoftware længe været en hovedartikel i bn.coms sortiment.

Amazon tilbyder her-og-nu-levering til computerbrugere, der efterspørger øjeblikkelig levering, eksempelvis på antivirus-eller skatteberegnings-programmer. "Med introduktionen af den nye butik med downloadbar software, kan vi nu imødekomme vore kunders behov inden for minutter i stedet for dage", udtaler Kirk Koenigsbauer, direktør med ansvar for software hos Amazon.com.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu