Flere gæster i Baren

MediaWatch

Efter et par uger med dårlige ratings på ca. 4-5 i målgruppen personer 15-30 år på deres direkte program lørdag aften ligger udsendelsen nu kl. 20-21 direkte efter deres 'normale' mandagsudsendelse af Baren.

TV3 har derved taget konkurrencen op med Big Brother på TvDanmark ved at have overlappende sendetidspunkter om mandagen. Og forløbig med stor succes med en rating på 9,6 i målgruppen 15-30 år i tidsrummet kl. 19.30-21.00 og med 10,6 til det direkte program kl. 20-21. Så for første gang var rating i målgruppen 15-30 år højere for Baren end for Big Brother. Barens succes har kostet for Big Brother, idet Big Brother i mandags opnåede en rating på ca. 8 mod ca. 12 de to foregående mandage.

Ud over flytningen af sendetidspunkt kan en anden årsag til de flotte ratings for Baren være, at en deltager blev stemt hjem i mandags. Da Big Brother har afstemning om hjemsending om torsdagen, har både Baren og Big Brother deres peak på forskellige ugedage, Baren om mandagen og Big Brother om torsdagen.

Sammenlignes hverdagsudsendelser havde Big Brother i sidste uge fortsat en markant højere rating i personer 15-30 år end Baren med en rating på 10,4 mod kun 8 for Baren. For begge reality-programmer har udviklingen fra forrige uge til sidste uge været svagt stigende. Det kunne tyde på en svagt stigende interesse som følge af, at deltagere er begyndt at blive stemt hjem.

Den første head-on konkurrence i mandags gav store frafald ved reklamebreaks, hvilket kunne indikere meget zapning og især mellem Baren og Big Brother. Mere end 40 pct. af seerne på hver af de to reality-programmer, så mere end 5 minutter på det andet reality-program.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu