Vodafone i alliance med Sony

MediaWatch

Aftalen mellem Vodafone og Sony er tilsvarende den Sony i sidste måned indgik med den japanske mobiltelefoni selskab NTT DoCoMo og dets seks oversøiske partnere AT&T Wireless i USA, KPN Mobile i Holland, Telecom Italia Mobile, Hutchison 3G i Europa, Hutchison Telephone i Hong Kong og KG Telecom i Taiwan, skriver Financial Times.

Sony har desuden arbejdet sammen med DoCoMo i Japan om udvikling af fælles teknologier til i-mode mobiltelefoner og forskellige versioner af PlayStation.

I første omgang bliver der tale om at udvikle udstyr, som gør det muligt for brugerne via en mobiltelefon at koble sig til deres Sony PlayStation hjemmekonsol samt at modtage tips om spillene via tekstbeskeder eller det mobile Internet. På længere sigt vil selskaberne integrere PlayStation oplevelserne i Vodafones mobiltelefoni, og senere vil de også samarbejde om at udvikle spil til Vodafones tredje generations mobiltelefoni netværk.

Selskaberne starter som det første sted i Storbritannien med planer om at gå videre til Europa og resten af verden. Indtil videre har der kun været ganske få og relativt simple spil i udbud på der japanske marked. Analytikere forventer dog, at spil vil være et lukrativt middel til at forøge trafikken for de mobile datatjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu