BBC skal under lup

MediaWatch

Labours kulturminister Chris Smith har udpeget en "vagthund", der skal se nærmere på, om BBC bruger licens-betalernes penge til sine kommercielle aktiviteter. Kulturministeren vil også undersøge BBC Online, selskabets internet-del, samt BBCs løbende nyhedskanal, News 24, skriver Financial Times.

Regeringens udspil kommer efter en strøm af klager fra private tv-selskaber og internet-tjenester om, at BBC tiltager sig urimelige fordele i konkurrencen med den private sektor. BBC Online er blandt andet blevet kritiseret for at levere gratis indhold til mobiloperatører samt til portalen Yahoo! - Der skal være en solid væg mellem de licens-betalte aktiviteter, som hører under public service-ansvaret, og de aktiviteter, der finansieres kommercielt og skal give et kommercielt afkast, siger Chris Smith.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu