Svenske forskere: Mobilen er skadelig!

MediaWatch

Tidligere i denne uge offentliggjorde Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse, der baseret på studier af 400,000 personer påviste at mobiltelefoni ikke påvirker udviklingen af kræft. Forskere ved universitet i Lund påpeger imidlertid, at mikrostrålerne fra mobiltelefoner kan være skyld i andre sygdomme end dem undersøgelsen behandler, skriver Sydsvenskan.

Gennem forsøg med rotter er forskerne kommet frem til at mikrostrålerne åbner blod-hjernebarrieren og frigører æggehvidestoffet albumin, som i større mængder ødelægger hjernecellerne. Også andre emner har mulighed for at trænge ind og skade hjernen og for eksempel udvikle sygdomme som MS og Altzheimers, således den svenske forskere.

De svenske forskere kritiserer ligeledes gyldigheden af den danske undersøgelse, eftersom mobiltelefonen først har fået sit rigtige gennembrud efter den tidsramme som undersøgelsen er baseret på. Desuden er anvendelsesfrekvensen i de seneste år blevet øget betydeligt.

Den danske undersøgelse dækker tidsrummet fra 1982 til 1995.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu