TDC udsigt til UMTS licens i Belgien

MediaWatch

De belgiske telemyndigheder bekræfter, at det har modtaget tre ansøgninger om at deltage i landets auktion over fire UMTS-licenser ved tilmeldingsfristens udløb torsdag klokken 16:00, skriver Reuters. De tre ansøgere er Belgacom Mobile SA, den nationale teleoperatør Belgacoms mobilarm, Mobistar og KPN Orange.

De belgiske resultater indikerer, hvordan det kommer til at gå med den kommende danske auktion over licenser til 3. generations mobiltelefoni. Interessen for UMTS-licenser i Europa er faldet kraftigt efterhånden som teleselskaberne allerede har oparbejdet stor gæld for at erhverve de hidtidige udbudte licenser.

Belgacoms licens er erhvervet gennem selskabet Proximus, der med en GSM-andel på 65 procent er den dominerende udbyder af mobiltelefoni på det belgiske marked. Selskabet ejes i fællesskab af Belgacom og Vodafone Group. Tele Danmark ejer 16,5 procent af Belgacom, der igen ejer 75 procent af mobilselskabet Belgacom Mobile.

Det polske UMTS-udbud endte ligeledes i december måned med, at der kun var tre bydere til fire licenser. Også her reddede Tele Danmark sig en licens.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu