Letsbuyit: Vi klarer den!

MediaWatch

Letsbuyit, der siden nytår har balanceret på randen af økonomisk knockout, siger nu at det har fået de nødvendige tilsagn, hvilket dermed skulle betyde en definitiv redning af selskabet.

Inklusive de 4 millioner euro, der blev skaffet inden konkursdatoen 25. januar, har man således opnået tilsagn på i alt 52 millioner euro fra gamle og nye investorer. Af dette beløb får selskabet med det samme tilgang til godt 20 millioner euro, mens det resterende beløb bliver gjort tilgængeligt i løbet af det kommende år med start fra marts 2001
Som modydelse for de opnåede tilsagn skal Letsbuyit udstede et maksimum på 125 millioner nye aktier pro rata for at følge den fremlagte investeringsplan.

Ydermere siger selskabet, at det forventer at opnå overskud i november 2002 og regner således med, at det opnåede beløb vil være rigeligt til at føre selskabet forbi denne dato.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu