Hackere på spil i Davos

MediaWatch

Arrangørerne ved endnu ikke, hvem hackerne er, eller hvordan det har været muligt for dem at skaffe følsomme kreditkort-oplysninger fra nogle af de prominente gæster. Det skriver Reuters.

Kommunikations-direktør Charles McLean bekræftede oplysninger fra den schweiziske avis ZonntagsZeitung, som havde gjort arrangørerne opmærksomme på sikkerhedsbristen. Davos konferencen tiltrækker ikke blot højtstående politikere og forretningsfolk, men også i stigende anti-globaliserings aktivister. McLean ville dog ikke spekulere i, om hackerne har forbindelse til dette miljø.

Blandt årets gæster i Davos var navne som Microsofts Bill Gates, palæstinensernes leder Yassir Arafat og den japanske premierminister Yoshiro Mori. Det forlyder dog ikke, om disse Davos-deltagere har fået lænset deres kreditkortkonti efter opholdet i det schweiziske skisports-område.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu