Cisco ind på spilmarkedet

MediaWatch

Verdens største netværksproducent Cisco og Gameplay, som sælger spil online via Internettet, er i gang med forhandlinger, som kan medføre, at Cisco allerede indenfor en måned køber en andel på 20 procent i form af nye aktier i Gameplay. Det skriver Financial Times.

Gameplay offentliggjorde i forrige uge, at det lå i forhandlinger med en række virksomheder, som eventuelt skulle overtage aktier i Gameplay, men selskabets overordnede afviser at kommentere de specifikke forhandlinger med Cisco.

Onlinespil udbyderen Gameplay er i øjeblikket i gang med at repositionere sig selv fra at være en ren onlinedistributør af spil til forskellige platforme til i stedet for at blive en hyldevare på spilmarkedet. Meddelelsen om den nye strategi har allerede tiltrukket sig opmærksomhed fra selskaber som British Telecommunications, Dixons og BSkyB, som også er eksisterende investorer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu