EU dropper netbank harmonisering

MediaWatch

Den finansielle sektor har lagt pres på EU om at indføre en mere ensartet lovgivning i medlemslandene for onlinesalg af finansielle produkter - et område der i dag er er meget forskelligt reguleret fra land til land. EU-kommissionen har imidlertid i stedet valgt at følge ønsker fra lande som Frankrig og Belgien, som vil bevare deres nationale regler.

Således fremgår det af et dokument om kommissionens strategi for elektronisk handel og finansielle tjenester, som forventes offentliggjort i dag mandag, at kommissionen henstiller regeringerne til at opretholde de nationale regler på mellemlang sigt, skriver Financial Times.

Ifølge EU's generelle e-commerce direktiv fra forrige år er det tilladt for virksomheder at handle online i alle medlemslandene så længe de overholder reglerne i deres hjemland. Undtaget herfor er imidlertid finansielle tjenester, hvor EU undtagelsesvis tillader medlemslandene at opretholde nationale regler for at beskytte investorerne. Denne undtagelse har banksektoren klaget til kommissionen over, fordi det betyder, at bankerne skal overholde mange forskellige regelsæt for at udbyde tjenester i udlandet.

Ifølge EU-Kommissionen er strategien på længere sigt at det vil bane vejen for at bringe reglerne for finansielle tjenester i overensstemmelse med e-commerce direktivet, men det komme sandsynligvis ikke til at ske foreløbigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu