Internettet risikerer kollaps

MediaWatch

Internettets infrastruktur skal udbygges inden længe ellers risikerer det at lide havari. Det er især den hastigst voksende gruppe af mobilbrugere med internetadgang, der skaber problemet, skriver Dagens Industri.

Advarslen kommer fra Kent Elliott, vice administrerende direktør i Nokia Internet Communications, der igår talte på e-handlesmessen FUTUREeFOCUS i Bella Centret ved København.

Der er i dag rundt regnet 700 millioner mobilbrugere på verdensplan. Om tre år ventes dette antal at være steget til 1,2 milliarder. Også efterspørgslen på mobilt internet vil øges i de kommende år. Resultatet af dette er, at Internettet må tage imod alle de nye brugere, hvilket Elliott mener Internettet langt fra er bygget til som situationen er i dag.

Elliott forventer, at der om få år vil være flere mennesker med adgang til Internettet via for eksempel WAP-telefoner end almindelige PC'er. Derfor må Internettet følgelig tilpasses disse nye fordsætninger.

Såfremt internettet ikke udbygges snart, helst inden julen i år, kan det skabe store problemer. Kravet om stadigt højere hastigheder øges og hvad vil der ske hvis for eksempel to millioner brugere logger sig ind på det samme site på samme tid?

Dette var nogle af de spørgsmål som Elliott rejste under sin tale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu