NetCom lancerer GPRS i Norge

MediaWatch

NetCom's mobile internettjeneste betyder desuden, at kunderne i fremtiden kun bliver opkrævet betaling for den mængde data de overfører til og fra deres mobiltelefoner. NetCom kræver ingen faste månedlige afgifter, men i stedet kommer kunderne til at betale 75 norske kroner per måned for den første megabyte, der overføres, og efterfølgende 25 norske kroner per megabyte. En megabyte svarer rundt regnet til download af 700-800 WAP-sider eller forsendelse af omkring 1000 emails, oplyser Telia.

NetCom åbner i forbindelse med lanceringen af GPRS en ny mobil service, NetCom MobilMail, som primært henvender sig til erhvervsbrugere. NetCom MobilMail giver adgang til mailprogrammet Outlook i mobiltelefonen. Herved får de MobilMail-brugere, som har en WAP-mobiltelefon, adgang til e-mail, kalendersystem med videre.

Tele Danmark lancerede i forrige uge GPRS i Danmark. Den danske teleudbyder opkræver et fast månedligt tillægsabonnement til eksisterende TDC Mobil-kunder, på 120 kroner i kvartalet samt 25 kroner per megabyte forbrug.

Indtil videre får forbrugerne dog ikke den helt store glæde af de nye GPRS tjenester fra mobiloperatørerne. Det er nemlig kun Motorola, som har en GPRS-kompatibel mobiltelefon på markedet.

Nokia og Ericsson bliver sandsynlighed forsinket med deres GPRS-versioner til sidst på året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu