EToys får kreditorhenstand

MediaWatch

Gruppen af kreditorer, som har besluttet ikke at lægge et unødigt pres på gældstyngede eToys, mens det forsøger at skaffe en køber eller en investor, omfatter store legetøjsproducenter som Mattel, Hasbro, og Lego Systems, skriver Reuters. Gruppens tilgodehavender forfaldt oprindeligt 31. januar, men betalingsfristen er nu blevet udsat til 15. februar, oplyser den advokat, Michael Fox, som repræsenterer gruppen.

EToys skylder ifølge de offentlige dokumenter dets kreditorer omkring 200 millioner dollar i alt, hvoraf der nu er givet henstand for omring halvdelen af det samlede beløb. EToys oplyste i forbindelse med offentliggørelsen af dets fjerde kvartalsregnskab, at dets salg ikke ville leve op til tidligere estimater, og at selskabet regner med at have kontantbeholdning nok til at drive forretningen frem til slutningen af marts.

Ifølge Michael Fox samarbejder den uformelle kreditorgruppe fortsat med eToys om af finde frem til den rette løsning for eToys, og alle er fortrøstningsfulde med hensyn til at finde frem til en brugbar løsning.

EToys alternativer er blandt andet at frasælge selskabets strategiske investeringer til en tredjepart eller lade et til flere af kreditorerne købe en mindreparts andel i selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu