Alcatel sænker forventninger

MediaWatch

Europas næststørste telefonudstyrsproducent, Alcatel, oplyser, at selskabets indtjening og salg vil falde i år i takt med, at de amerikanske telefonselskaber skærer ned på deres investeringer. Alcatel satser på at vinde markedsandele ved at udkonkurrere rivalerne, skriver Bloomberg.

Salget ventes at stige med 20 til 25 procent i år, hvilket udgør et fald på 25 procent i forhold til forventningerne tidligere på sæsonen. Indtjeningen per aktie vil stige med 30 til 40 procent i 2001 sammenlignet med sidste år, hvor stigningen lå på 74 procent.

Telefonselskaberne udskyder indkøbet af nyt udstyr, idet de på nuværende tidspunkt, har fokus på at reducere deres gæld i forbindelse med afmatningen i den amerikanske økonomi. Ericsson nedjusterede sidste uge forventningerne til salget i 2001 med 15 procent. Lucent Technologies skærer i øjeblikket deres arbejdsstyrke med 16.000 medarbejdere for igen at opnå overskud.

Sektoren indretter sig nu efter det ændrede økonomiske klima, hvilket analytikere vurderer er en fordel. Alcatel regner således med at kunne vinde markedsandele på det nye klima.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu