DR-radio genvinder balancen

MediaWatch

DR-radios andel af radiolytningen er således stabiliseret på 65 procent, mens kommerciel radio som samlet kategori gør krav på 31 procent af forbruget. Resten af lytningen sker på udenlandsk og græsrodsradio. De to sidstnævnte radiokategorier mister en smule terræn i forhold til 3. kvartal 2000.

Samlet set er radiomediets daglige nettodækning faldet med 2000 lyttere, mens den ugentlige dækning er steget med 2000. I løbet af en dag lytter næsten 4 millioner danskere til radio.

Samtlige DRs radiokanaler leverer en lille fremgang og bidrager alle til, at DR hæver sin andel fra et rekordlavt niveau på 63,7 procent i 3 kvartal. Blandt de kommercielle aktører øger Voice-gruppen og Radio2/Uptown gruppen begge deres ugentlig nettodækning. Det er især den ét år gamle PopFM, der driver fremgangen for SBS-radioerne, mens Radio2 trækker læsset for Clear Channel Communications danske radioudbud.

Det er fortsat ANR-gruppen, Radio Viborg-gruppen og Radio ABC- gruppen, der presser DR ved at levere høj nettodækning til kommerciel radio i deres respektive amter.

Den Murdoch-ejede Sky Radio, der kun sendes på kabel, er ny i Gallups måling og tiltrækker hele 135.000 ugentlige lyttere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu