Jyllands-Posten kunde hos Adlink

MediaWatch

Bladet vurderer, at salg af bannerannoncer, sponsorater og andre online-produkter kræver en specialviden, som AdLINK er i besiddelse af, skriver Jyllands-Posten.

Bladet fremhæver endvidere, at aftalen med AdLINK giver adgang til det internationale marked, som ville være ressourcekrævende at løfte for et dagblad i Danmark. Aftalen er udformet som et partnerskab, således at AdLINKs salgsfunktion indgår i Jyllands-Postens salgsgruppe, der tager sig af de største annoncekunder i papiravisen.

AdLINKs danske direktør, Klaus Pedersen, mener at aftalen er et resultat af selskabets strategiske ambition. Den skal føre til en yderligere oprustning af selskabets salgsorganisation.

AdLINK, der er noteret på Frankfurt-børsen Neuer Markt, er et af Europas største netværk for annoncering på internettet. Selskabet er repræsenteret i 13 europæiske lande og repræsenterer over 500 internetsteder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu