Bertelsmann lancerer Napster-model

MediaWatch

Bertelsmann's Chief Executive, Thomas Middelhoff, oplyser på World Economic Forum, at Bertelsmann allerede i løbet af juni eller juli i år vil introducere en abonnementsbaseret tjeneste efter samme model som Internet-tjenesten Napster, skriver Cnet.

Bertelsmann meddelte forrige år midt under den amerikanske musikindustris anklager mod Napster om, at selskabet handlede i strid med reglerne for copyright beskyttede værker, at det ville samarbejde med Internet-tjenesten. Siden da har Napster-brugerne, der i dag kan udveksle musikfiler uden at betale for det, måttet afvente hvorledes det nye samarbejde ville udmønte sig.

Ifølge Thomas Middelhoff vil de 1,6 millioner brugere af Napster-tjenesten gerne betale for den musik de downloader. Det bygger Middelhoff på en undersøgelse af 20.000 Napster-brugere med hensyn til deres betalingsvillighed.

På den baggrund har Bertelsmann aftalt med Napster, at man i fællesskab vil udvikle en lovlig forretningsmodel, som ifølge Middelhoff meget vel kan forventes også at finde anvendelse til andre former for underholdning og film på Internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu