Ericsson køber dansk

MediaWatch

Ericsson har løbende behov for at udvikle ny teknologi med henblik på at bevare selskabets konkurrencedygtighed på telemarkedet. Som led i denne løbende udvikling har Ericsson købt den danske udviklingsvirksomhed Rescom A/S, som producerer udstyr til trådløse bredbåndsforbindelser, skriver Børsen. Prisen for Rescom ønskes ikke oplyst af parterne.

Ericsson og Rescom A/S har arbejdet sammen i flere år, men nu har Ericsson besluttet at købe Rescom. Rescom havde sidste år en vækst i omsætningen på cirka 70 procent men var ifølge Børsen moden til overtagelse som følge af flere år med underskud og nye krævende projekter i støbeskeen.

Bestyrelsesformand i Rescom, Christian Ravn, betragter Ericsson som et rigtigt godt parti og ser frem til, at alle virksomhedens medarbejdere skal arbejde med udvikling af Ericsson's produkter. Før købet var cirka 30 procent af medarbejdere beskæftiget med arbejde for Ericsson.

Rescom's hovedejer var udviklingsselskabet Dico A/S, som ejede 60 procent af virksomheden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu