Mobilix lover store prisfald

MediaWatch

Mobilix mener, at beslutningen om at tildele selskabet en GSM 900 licens er et betydeligt bidrag til at øge den fri konkurrence i den danske telebranche. Dels fordi kunderne selv får bedre muligheder, dels fordi Mobilix vil åbne både sit kommende GSM 900 og sit eksisterende GSM 1800 net for andre tjenesteudbydere i branchen.

Allerede om få måneder vil Mobilix nuværende og potentielle kunder opleve betydningen heraf - i form af øget kvalitet, mere ensartet og bedre dækning. Inden for senest to år vil Mobilix kombinerede GSM 900 og GSM 1800 net dække 96 procent af geografien og i praksis næsten hver eneste dansker, og inden for de næste fem år lovede Mobilix i dag på Telestyrelsens pressemøde, at man vil sænke priserne på mobiltelefoni med 15-30 procent.

- Mobilix har en klar strategi om at være blandt de førende i Europa inden for udviklingen af nye, innovative tjenester. Tjenester som i stigende grad vil afspejle sammensmeltningen af mobiltelefoni med Internettet og andre IT-systemer, siger udviklingsdirektør Fabian Gustafsson, Mobilix.

Straks fra dag ét med den ny GSM 900 net vil samtlige de tjenester, som i dag er til rådighed i Mobilix eksisterende net, fungerer også i GSM 900 nettet. Og disse tjenester vil blive kraftigt udbygget i de kommende år. Dels som et resultat af Mobilix egen produktudvikling, dels som et resultat af Mobilix tilhørsforhold til Orange, Europas næststørste mobiloperatør med mere end 30 mio. abonnenter over hele verden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu